Godt nytår!

Som 2017s sidste fællestur, gik Vandrepindene ud på en 6,1km tur i Brønderslev by. Ryggen hos Vandrepind 1 plager stadig, så det er ikke de lange distancer der tilbagelægges i fællesskab. Vandrepind 2 fortsætter dog for fuld damp og tilbagelagde 537km i 2017.

Men 2018 må være året, hvor vi slår alle rekorder. Godt nytår!

Image description



Fra Sindal til Hjørring

Denne weekend havde vi planlagt at gå fra Sindal via Astrup til Hjørring, en rask tur på 16,5km. Den ene halvdel af Vandrepindene lagde sig dog i torsdags med en akut dårlig ryg, og derfor var det kun Jacob, der trodsede vind og vejr og trak i vandrestøvlerne.

Med bilen parkeret i Hjørring, tager man toget til Sindal, og derefter er det blot at sætte kursen mod Hjørring. Hovedvejen er dog lidt trist og trafikeret, så derfor kan man med fordel gå via Astrup (der jo også har nogle fine shelters, som vi skal besøge til foråret).

Her følger lidt billeder fra turen, som blev afsluttet med kaffe hos den sygemeldte vandrepind.

Image description

Image description

Image description

Image description



Aftenvandring

Der er noget særligt over at gå efter mørkets frembrud. Den ene halvdel af Vandrepindene var på en solotur i aftes, og det kom der disse fine billeder ud af.

Image description

Det er selvfølgelig bedst at holde sig til steder man kender, og have sin telefon på sig.

Image description

God vandring!



Vandrepindene.dk © 2017 - DBV IT