En stormfuld lørdag kan jo ikke bruges bedre end at vandre langs vandet. Dagens mål for en rask gåtur var Panoramaruten i Mariagerfjord Kommune, der går fra Hobro Lystbådehavn til Bramslev Bakker og retur igen. For dem, der ikke er kendt i området, er vi altså helt inde i det inderste af Mariager Fjord. En tur, der skulle byde på både mudder, kildevand og farligt kvæg!
Man kan læse om turen hos Visitnordjylland. Der står alt det praktiske, og vi satte kursen mod Hobro Lystbådehavn uden yderligere forberedelse. Vi havde en flaske vand og en regnjakke med, men regnede ellers med at sådan en sviptur på 10km kunne overstås på ca. halvanden time. Det kan den så overhovedet ikke!
Første del af ruten går ganske nemt gennem kuperet terræn, og det er én af årsagerne til at turen tager længere tid end man regner med. En anden faktor er udsigten. Det er simpelthen ufattelig flot uanset hvor man drejer hovedet hen, og det “koster” en del tid.
På turen mod Bramslev Bakker går man nogle hundrede meter fra kysten. Efter campingpladsen går man ned mod vandet og fortsætter nærmest langs vandlinjen tilbage til lystbådehavnen. De seneste ugers (måneders) regn har dog gjort sit for at lave terrænet om til brun suppe. Det var meget ufremkommeligt flere steder, og tiden går hurtigt, mens man overvejer hvilken sti, der giver mindst våde fødder.
Til gengæld belønnede Panoramaruten os med mindeværdig udsigt næsten konstant. Det er en speciel oplevelse med vandet og de høje skrænter, og den smalle sti i mellem.
Flere steder er der gundvandsudspring, og vi så ét sted hvor vandet piblede frem. Og nogle steder var der gangbroer over det mest ufremkommelige.
Så var der dyrene. Man går på græsenge og der er både får og kvæg, der græsser fredeligt, der hvor stierne går. Kvæget, der tilsyneladende er en slags højlandsrace, har horn, der er bredere og spidsere end et gennemsnitsligt cykelstyr. Der var lidt delte opfattelser af dødsrisikoen internt blandt Vandrepindene, men det endte med at vi vovede os ind midt i klovdyrenes habitat. Og vi kom sikkert ud på den anden side, uden punkterede lunger eller brækkede ribben.
En simpel Google-søgning viser i øvrigt, at højlandskvæg er et udpræget roligt og omgængeligt dyr. Jo-jo. Men de horn ligner altså noget, der med lethed kan gå igennem ens lever.
Vi kom i mål efter godt 3,5 time, og det uden de helt store pauser undervejs. Til gengæld har vi nydt hvert et øjeblik af turen. Smuk, idyllisk og med naturoplevelser man ikke ser hver dag. Det er noget helt andet end Vesterhavets brusen, og bestemt en tur man kunne vende tilbage til, hvergang årstiden skifter. Men gode, vandtætte sko er at foretrække, hvis man tager turen i regnfulde måneder.
Skrevet af Vandrepindene, October 30, 2017
Fra Løkken til Hirtshals – del 1
Vores første vandretur i Det Bette Vandrelaug var en rigtig Vestkystklassiker – fra Løkken til Hirtshals, en tur på 36km.
Da vi var ret nye i vandreverdenen, valgte vi at dele turen op over to dage. Fra Løkken til Lønstrup på dag 1, og fra Hirtshals til Lønstrup på dag 2. På den måde kunne vi ende med en kop kaffe i Café Slugten i Lønstrup efter hver omgang. Første dag ville være på ca. 16km og andendagen ville så være på godt 19km.
Den første vandretur kræver lidt forberedelse. Vi havde pakket rygsækken med håndsprit, vand, plaster, strømper, toiletpapir, kiks, chokolade og regnslag.
Vi mødtes i Brønderslev fredag eftermiddag, og kørte så til Løkken. Her blev bilen parkeret, og så satte vi kursen mod stranden for at gå nordpå mod Lønstrup.
Underlaget var fast og tempoet højt, så vi fik hurtigt tilbagelagt nogle kilometer. Ind i mellem støder man på udløb fra åer, hvor man er nødt til at vælge mellem 1) våde fødder, eller 2) gå ind i landet og finde en overgang.
Nogle steder er det pga. kystværn ikke muligt at gå langs vandet, så der gik vi i klitterne. Der mærker man Vesterhavets susen – og heldigvis for os – efterårssolen. Naturen ser barsk ud langs havet, og når man kommer op fra stranden, får man virkelig noget udsigt for pengene.
Vi vidste at der skulle være ca. 16km til Lønstrup. Det går overraskende godt, selv om vi ikke er trænet. Når solen skinner og humøret er højt, sætter man jo reelt bare den ene fod foran den anden. Vabler og ømme lægmuskler er først en bekymring i morgen!
De sidste kilometer af turen foregik på små landeveje. Stranden var lidt ufremkommelig, og for at spare lidt på de usikre kilometer, valgte vi den direkte vej mod Lønstrup. Landskabet er fladt og præget af vinden, men smukt.
Vi nåede i mål efter ca. 3,5 times vandring og fik en velfortjent kop kaffe på Cafe Slugten inden vi blev afhentet af Far Leif og kørt tilbage til bilen. 16 kilometer føltes ikke som en totalt uoverkommelig opgave – den rigtige prøvelse skulle blive dagen efter, hvor den stod på 19 kilometer fra Hirtshals til Lønstrup!
Se alle billeder fra turen her
Skrevet af Vandrepindene, October 30, 2017
Fra Løkken til Hirtshals – del 2
Vores jomfrurejses 2. del går fra Hirtshals til Lønstrup, en tur på godt 19km. Det flotte vejr vi havde dagen forinden var nu afløst af stiv kuling og regn.
Her følger nogle af de mindeværdige øjeblikke – og dem var der ikke så lidt af.
At gå over 19 kilometer dagen efter man har gået 16 kilometer – på utrænede fødder – er ikke særlig smart. Men nu har vi aldrig været plaget af snilde, og desuden var vi meget besluttet på at nå målet.
Vablerne fra fredagen fik et plaster, og efter en solid morgenmad gik turen mod Hirtshals, for at vandre langs stranden mod Lønstrup.
Den sol, vi havde nydt dagen forinden, var afløst af bidende kuling, slagregn og et jerngråt skydække, som kun Vestkysten kan levere det.
Vejret til trods, så gik turen sydpå langs stranden. Man kan stort set gå hele vejen fra Hirtshals til Lønstrup langs vandet, hvis man er frisk på at forcere et kystværn eller to. Med stiv kuling og vand i luften fra vest, bliver man reelt kun våd på venstre side af kroppen og man kan med fordel vende huen for at fordele den gennemblødte følelse til hele hovedet..
De stenede strande kræver sit fodtøj. Og hvis man lige har købt sine vandrestøvler, så skal man ikke undervurdere at få dem gået til inden man går 16+19km på en weekend. Jeg skiftede til et par almindelige kondibørger, simpelhen for at lindre trykskaderne fra dagen før.
Jacob havde dog ikke bøvl med andet end efterhånden noget trætte ben.
Det gode ved vestenvinden er, at når regnen holder op, bliver man hurtigt tør igen. Ca. 5km inden Lønstrup forlod vi stranden og tog de smalle sommerhusveje resten af vejen. Selv om benene var meget møre efterhånden, var vi euforiske over snart at være i mål, og temmelig overtrætte – så humøret var faktisk bemærkelsesværdigt højt.
Kl. 14.15 traskede vi ind i Lønstrup og bestilte fluks en kop rygende kaffe på Café Slugten. Man får nogle blikke af turisterne, når man kommer i vådt tøj, gående som havde man skidt i bukserne, og med et vildt blik i øjnene.
I dagene efter var der lidt krise fra hoften og ned. Det værste var dog at sidde stille – overraskende nok hjalp det at gå nogle små ture. Men det vigtigste var at målet var nået, 35,6 kilometer på to dage. Fra Hirtshals til Løkken. En tur, der giver en sund træthed i et par dage.
Skrevet af Vandrepindene, October 30, 2017
Vandrepindene.dk © 2017 - DBV IT
